Les Blumenthals forklaring i sammenheng

Først og Øverst er forestillet, den Tre-Eenige Guds Forsyn, ved et aabet Øye, udi Æquilaterisk Triangul Nymbus. Der nede fore er Repræsenteret Justitia Majestata ved en smuk Nymphe med et Majestetisk Ansigt, havende En Kongelig Dansk Krone paa Hovedet udi en Kongelig Dragt og Klædebon, siddende paa en Skye-Throne under et Kongelig Dække etc. samt havende udi den ene Haand et Zepter, og udi den anden Haand En Veye-Skaal, udi hendes Bryst-Smykke sees et bestraalet Øye, Under Justitiæ Fødder ligger en Furia, som forstiller Mord og Brand, samt Avind, Had og Falskhed, bemelte Furia hendes Compagnons ere Calumnia og Bagvaskelse, Fyllerie og Horerie samt Tyverie, U-Retfærdighed og Bedragerie.
Paa den forreste Grund og høyre Side af Thronen er Repræsenteret Pietas, som et smukt Fruentimmer, med et meget devot Ansigt, seende op til Himmelen, holdende den ene Haand paa Brystet og med den anden Haand holder hun Guds Lov-Bog Bibelen, samt havende Vinger paa Rygggen, og en Ilds-Flamme paa Hovedet.

Paa den forreste Grunds Venstre Side af Thronen er forestillet Sandhed (Veritas) et Fruentimmer med et Ærbar Ansigt og meget blottet Legem, holdende udi den ene Haand Solen, som Hun ser paa, og udi den anden Haand holder Hun Landets Lov-Bog, samt en Palme-Green.
Paa den Høyre og Venstre Side hos Justitia, er Repræsenteret tvende Genius, den ene med et glad og venlig Ansigt, udstrøende af et Cornu-Copiæ adskillige Frugter, saasom Korn Ax, Blomster, Ridder-Baand, Adelige Kroner, Klenodier, Guld og Penge til belønning for Dyden, den anden med et bedrøvet Ansigt, holdende udi den ene Haand et Sværd, og udi den anden Haand og paa Armen bærer Hun adskillige Justiz Instrumenter til Straf for de U-Dydige.

Kort Forklaring
over
De Emblematiske Signa og øvrige Figurer

Dyderne burde vel være beskrevne Først, og U-Dyderne bag efter, men saavel efter forestaaende Thema, som og for at Forklaringen ey skal blive kedsommelig, har jeg været pligtig til at forklare U-Dyderne først.
Mægæra med Bi-Navn Tisiphone, en af de gresseligste Helvedes Furier, havende udi den ene Haand en Dolk, og udi den anden Haand et brændende Bluss, sam(t) Slanger om Hovedet. Hun er et Billede paa Mord, Brand, Avind, Had og Falskhed.
Dolken er et Morder Instrument, desligeste er og det brændende Bluss et Mord-Branns Signum, allerhelst da samme af en Furia bliver styret.
Slangerne forestiller Had, Avind og Falskhed.
Pica (Skaden eller Sioren) forestiller Calumnia, Løgn og Sladder, thi som Skaden henhører under Rov-Fuglene, saa henhører og Løgnere og Bagvaskere under Ære-Røvere, som Røve og berøve en ærlig Mands gode Renome og Rygte; og ligesom Skaden ingenstæds sætter sig; med mindre den med sin quacrende Røst aabenbarer sig, ligesaa viser sig og et falskt, underfundigt og løgnagtigt Menneske, og lader efter sig et efftermæle, som ligner hans Egenskaber, samt anstiffter utallige Ulykker etc.
Satyren som er neden til som en Gede-Buk, med Gede-Øyne og Horn, fyllende sig af en Krukke, samt havende en Spurve udi Haanden, Repræsenterer Drukkenskaben og U-Tugtighed, thi Gede bukken og allerhelst Spurven er et fuldkomment Billede paa Geilhed og U-Tugt. - Fyllerie og Horerie er og gerne hinanden accompagneret; Fyllerie gives tilkiende, med det, at een Drukkenbolt ey lader sig nøie med lidet, men vil have meget, og griber heller til en stoer fylt Krukke, end som til et lidet fuldt Glass.
Rotten, samme forestiller en Tyv og Tyverie, lige saasom Rotten ey alleeneste bruger Vold og Magt med at indgnave og grave sig udi Kjeldere og Spise-Kammere etc. og der saaledes fortærer, ødelægger og bortdrager alt hvad den kan, ligesaa giør og en Tyv, den samme bryder ey alleeneste gjennem Laas og Lukke, og tager det bort, som han ikke er Eyere af, men endog ødelægger og fortærer det han har staalet og røvet.
Harpye, med et Jomfrue Ansigt, Bjørne Øren, Drage Legem og Ørne-Klør, trædende under Foden en Veye-Skaal, og havende udi den ene Kloe en Torne-Roese siddende paa Torne-Qvisten, samt skrabende med den anden Kloe Penger til sig; Hermed alluderes paa U Retfærdighet og Bedragerie; Een Uretfærdig og bedrager undertrykker og foragter alt det, hvad Ret og billigt er; Een U-Retfærdig og bedrager er Smigrende og Venlig, og saaledes under smigrende Miiner ey alleeniste giøre alt ondt, men endog under en skiøn Masque bestiæler den Næsten, idet De som Harpyen ikkun skraber og Rapper til sig, hvor den kan bekomme noget, og alt hvad som først er kommen udi deres Kløer, kan ligesaa lidet bekommes tilbage, som man ey bekommer noget igien af en Drages og Ørns Kloe; Torne Rosen og dets Qviste, er ikke mindre et Billede paa Bedragerie, thi Rosen har en skiøn anseelse og flaterer Øinene, men griber man uforsigtig til samme, bliver man gemeenlig af dets Torne stukken. -

Guds Frygt!
Bibelen, som er det aabenbarede Guds Ord og Guds Lov-Bog; Hermed betegnes den Christelige Religion, som en Anledning, Middel og Grundvold til den sande Guds Frygt.
Vingerne, Dermed forestilles Gudfrygtigheds Qualiteter, thi en Gudfrygtig er Himmelsk sindet, og svinger sig ligesom med Vinger fra Jorden op til Himmelen; Gudsfrygt er en bevægende Dyd til alle andre herlige Dyder.
Ildsflammen, med den betegnes, at den sande Gudsfrygt med brændende Andagt tilbeder og lover Gud; Og ligesom en Ildsflamme af Lufften har sin Bevægelse og Ophold, ligesaa har og den sande Gudsfrygt af det høyeste Væsen sin Bevægelse, Liv og Lys, følgelig giør en Gudfrygtig intet andet, end det som er Ret og Gud behageligt. -

Sandhed.
Landets Lov-Bog, som er det Kongelig aabenbarede Ord, er et Billede paa Sandhed, og det er ikke fordi, det joe for sig selv er en Sandhed, men fordi at samme er en virkelig Sandhed, som er grundet paa Guds Villie, og paa Guds hellige Lov.
Hvorfore Sandhed er repræsenteret med et meget blottet Legeme. Hermed betegnes, at fordi Sandhed ei behøver nogen slags Smykke og Klædebon, saa bør den heller ikke skiules og indvikles udi noget, som den ikke af sig selv eyer.
Solen, med samme alluderes paa Sandhedens Existence og Virkning; thi ligesom ingen, der har seende Øine, kan benegte Solen og dens Skin, ligesaa kan og intet fornufftig Menniske, som er frie for alle vrange Domme, benægte en aabenbar og klar Sandhed; ligeledes og, som Solen ey alleeniste skinner, men endog med sine Straaler bortjager alt Mulm og Mørk, ligesaa lyser og Sandhed ey alleeniste for sig selv, men for den maa ald Løgn og Vrangviished bortviige. -
Palme-Greenen, med den bliver forestillet, at Sandhed Triumpherer, thi om Palme Træet fortælles, at det skal have saadan Egenskab, at naar man betynger det med en svær Byrde, for at betage det sin Vext, det derved desto meere skal svinge og reyse sig op udi Veyret, ligesaa er det og med Sandheden, den kan vel med en svær Byrde (ieg mener med en konstig Løgn) paa en Tid blive betynget, men den svinger og reiser sig endelig, og imod formodning, ligesom et Palme-Træe, i Høyden og Triumpherer.

Justitia
Weye-Skaalen, med samme betegnes i Almindelighed Justitien; ligesom man formedelst Vægt og Veye-Skaal skal finde og erfare alle veyelige Tings sande Vigtighed, ligesaa kan og Justitia, formedelst principier af Guds og Landets Love (hvorpaa Juris prudentia har sin Grund) Veye og overveye samt fraveye Rett fra Urætt. -
Zepteret, forestiller en Kongelig Magt og Regiering, og betegner her Justitia Majestata, som er forbunden med Ret og Retfærdighed, og grundet paa Guds frygt og Sandhed.
Det bestraalede Øye, Retfærdigheds Øye forestiller, at samme uden Personernes anseelse alleeniste seer hvad som Rett og u-Rett er; thi Retfærdigheds Øie har af Gud. formedelst Guds frygt og Sandhed, den rette Syns-Krafft at det uforgribelig kan skille Dyder fra U-Dyderne.
Kronen, er et Retfærdigheds Ære-Tegn, thi som Retfærdighed for sig selv er meget Hæderlig og Ærværdig, saa er og bliver den saa meget meere herlig, naar Gudsfrygt og Sandheds Brillianter lyser og skinner udi samme.
Justitia Majestata belønner de goede og bestraffer de onde, enhver efter sin Fortieniste; Een Lands-Fader og øverste Dommer (som er Gudfrygtig og Sandrue) har de Kierligste Absigter, og er meget Genereux og glad, naar hand skal belønne Dyder; Derimot er han meget bedrøvet, naar han skal straffe U-Dyderne. - Saa er og Justitia Majestata, ligesom Centrum Circuli, en Oprindelse og U-ryggelig Fundament til alle andre Subalterne Justicier og Retter.
Som Gud, udi dens rette Form
Naadelig Opholde!
Skildret, Componeret og forklaret
Af Magistratens
ydmygeste Tiener

Mathias Blumenthal (sign)

Bergen
den 25. Aug. 1762